Erstatningssagen efter det forliste IT Factory er så vigtig og principiel, at den ikke skal køre ved byretten.
Derfor har Østre Landsret besluttet, at når sagen en gang skal bedømmes i en retssal, skal det ikke foregå ved Retten i Lyngby.
Det er IT Factorys kurator, der har stævnet revisionsfirmaet KPMG for 987 millioner kroner. I samme sag er også bestyrelsesformand Asger Jensby og bestyrelsesmedlemmet Henning Børgesen stævnet.
Dommeren i byretten afviste ellers sidste år, at der var nogle principielle spørgsmål i sagen. Derfor skulle den ikke flyttes til landsretten. Det ville ellers give mulighed for, at en eventuel ankesag kunne komme for Højesteret, landets øverste domstol.
Men nu har Østre Landsret overtrumfet den beslutning. En ting er størrelsen af erstatningskravet. Selve indholdet af sagen er også principielt.
Et af de vigtige elementer i sagen er spørgsmålet om, hvorvidt leasingaftaler skal indgå i et selskabs årsregnskab.
Parterne i sagen har derudover selv slået på, at retssagen bliver en milepæl i spørgsmålet om, i hvor stort omfang et bestyrelsesmedlem kan gøres ansvarligt for en andens svindel. Og om et konkursramt firma overhovedet kan søge erstatning for de tab, som dets egen direktør er skyld i.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde