It-nedbrud blokerede automatiske brandalarmer flere steder
Hovedstadens Beredskab bad folk ringe 112, hvis man hørte en brandalarm, da automatisk system var nede.
Et it-nedbrud, der ramte computere verden over på grund af en fejlslagen opdatering af antivirusprogrammet CrowdStrike, gav også problemer herhjemme.
Det betød blandt andet, at Hovedstadens Beredskab ikke kunne modtage såkaldte ABA-alarmer.
Alarmerne bliver normalt sendt automatisk direkte til alarmcentralen, hvis en branddetektor på en større virksomhed eller institution registrerer røg.
Men det skete ikke, så længe computersystemerne var ukampdygtige, som det var tilfældet tidligere fredag.
Lidt over halv tre fredag eftermiddag kunne Hovedstadens Beredskab meddele, at systemet virkede igen.
Hovedstadens Beredskab får normalt mellem 10 og 20 ABA-alarmer på en dag.
Mange af dem er dog såkaldt blinde alarmer, der er udløst på grund af en teknisk fejl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned