J-dag: De drikker, indtil de vælter
Indtagelse af den frigivne juleøl fredag aften og nat blev en blandet fornøjelse for ordensmagten.
Østjyllands Politi melder om 36 anholdte, hvor det normale niveau er mellem 10 og 15, fortæller vagtchef Klaus Møller.
- Der er mange, der har været ekstremt fulde, specielt sidst på natten. De drikker, indtil de vælter, siger vagtchefen.
Drikkeriet gav en masse uorden og også en håndfuld voldssager.
Derimod var det ikke særlig slemt i det nordjyske, selv om der var mange mennesker på gaden.
- Vi har ikke haft flere anholdte end på en normal fredag aften, siger vagtchef Bruno Brix i Nordjyllands Politi.
Andre steder i landet har man dog haft en del mere af den type sager, som kaldes "fuldemandsbøvl."
Altså folk, der tisser på gaden, råber og skriger eller giver fingeren til ordensmagten.
Frigivelsen af juleøllerne resulterede også i del sager om spritkørsel, oplyser både Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker