Jagtpram udløste redningsaktion

Arkivfoto: Anders Knudsen

Redningsbåde og en helikopter blev søndag aften sendt til kysten ud for Nordfalster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det viste sig at være falsk alarm, da redningsbåde og en redningshelikopter søndag aften kort før klokken 19 blev kaldt ud til en redningsaktion ud for kysten på det nordvestlige Falster.

Anmeldelsen gik på, at der muligvis var en person i vandet ved en pram, men det viste sig ved nærmere eftersyn ikke at være tilfældet.

- Det var en jagtpram, der bliver brugt til andejagt, men der var ikke nogen personer, der var i nød, fortæller politiets vagtchef mandag morgen.

Aktionen blev derfor afblæst igen.