Jalousi udløste drabsforsøg
Foto: www.politi.dk
www.politi.dk
Foreløbig er to mænd anholdt, efter de onsdag aften truede en tredje mand med et oversavet jagtgevær.
Det var tilsyneladende jalousi, som onsdag aften førte til, at to mænd i trediverne truede en jævnaldrende mand i et hus på Saltougvej i Torrig.
Politiet fik en henvendelse om episoden kort før klokken halv ni onsdag aften.
- Vi har anholdt to mænd. Den ene er foreløbig sigtet for drabsforsøg. Begge er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
- I løbet af torsdagen skal vi have afhørt nogle vidner og afhørt de to anholdte nærmere, så vi kan få klarlagt hvad der er op og ned i sagen, fortæller han.
Vicepolitiinspektøren fortæller, at de foreløbige undersøgelser ikke tyder på, at der rent faktisk er affyret skud på adressen.
Ingen af de tre involverede har adresse i det hus, hvor episoden har fundet sted. Søren Ravn-Nielsen kan ikke fortælle nærmere om mændenes tilhørsforhold til Saltougvej. Han kan dog fortælle, at alle tre er kendt af politiet i forvejen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker