En utæt jernbanevogn med 55 kubikmeter propangas har her til eftermiddag lammet al togdrift på sydsjælland.
Vognen holder på Næstved Station, og her opdagede man ved 13-tiden, at propangassen sivede fra vognen. Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har afspærret et område i en radius på 100 meter fra togvognen.
Det inkluderer blandt andet perronen på Næstved Station, hvor folk er bragt i sikkerhed.
- Gassen kombineret med det varme vejr gør, at vi ikke tager nogen chancer, siger politiets vagtchef.
- Det betyder også, at der ikke kan køre andre tog forbi Næstved, og sådan vil det efter alt at dømme være det meste af eftermiddagen, siger vagtchefen.
Det er ifølge politiet en ventil, der er årsag til problemerne.
Redningsmandskab vil senere i eftermiddag forsøge at lukke gassen over i en anden tank, formentlig en lastbil, som dog først skal rekvireres og køres til stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub