Jernrør faldt af gaffeltruck og dræbte 39-årig
De pårørende til en 39-årig mand er blevet underrettet efter dødsulykke på Aalborg-virksomhed.
En 39-årig mand har torsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke hos virksomheden PWT Group i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi ifølge avisen Nordjyske.
Den 39-årige blev dræbt på stedet, da nogle jernrør faldt af en gaffeltruck og ramte manden, oplyser politiets vagtchef til Nordjyske.
Mandens pårørende er underrettet.
Ulykken skal nu undersøges af politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Sidstnævnte har som opgave at føre tilsyn med, hvorvidt arbejdsmiljølovens regler overholdes, og har mulighed for at udstede påbud til en virksomhed.
Virksomheden PWT Group ejer herretøjsforretningerne Tøjeksperten og Wagner og står desuden bag en række af de tøjmærker, som forhandles i forretningerne.
Aalborg-virksomheden driver ifølge sin hjemmeside flere end 140 butikker i Skandinavien og beskæftiger mere end 375 medarbejdere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker