Den kendte jetset-kvinde, der i en kokainsag med massiv pressedækning er beskyttet af navneforbud, kan se frem til en foreløbig afslutning på sagen, når Københavns Byret ventes at træffe en afgørelse torsdag eftermiddag.
Under retssagen har jetset-kvinden blandt andet forklaret, at hendes påståede pusher, JL, der tidligere er dømt i en anden narkosag, ikke har solgt hende kokain, som anklagemyndigheden hævder. Han skal derimod have fungeret som en slags sjælesørger for kvinden, fordi hendes mand ikke gav hende nok opmærksomhed.
- Jeg kan ikke tåle at blive ignoreret. Det blev jeg hele tiden, har den 40-årige jetset-kvinde forklaret.
Men anklager Thomas Brædder mener ikke, at der har været tale om sjælesørgeri. Han er i besiddelse af flere telefonaflytninger, som han finder mistænkelige. På en af aflytningerne taler kvinden med JL om "forretninger" og om noget, der omtales som "gaven til prinsessen", og hun siger til JL, at han kan få "20 i stedet for 10".
Sagen har taget hårdt på jetset-kvinden, som i byretten har forklaret, at narkopolitiets afhøring af hende var så grov, at hun stadig lider under det.
- Det har gjort, at jeg i dag lider af det, der hedder PTSD, har hun fortalt.
Kvinden er tiltalt for i sommeren sidste år at have modtaget 170 gram kokain fra en mellemmand med henblik på videresalg. Hun nægter sig skyldig.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet