Et stykke jord i Odsherred skal nu undersøges meget nøje, fordi politiet tror, at det kan gemme spor af en alvorlig forbrydelse.
Aktionen på Egebjergvej i Egebjerg er gået i gang mandag morgen, men Midt- og Vestsjællands Politi vil ikke røbe noget om årsagen.
- Vi har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Per Heide Sørensen.
Han vil derfor ikke svare på, om det for eksempel er en mulig drabssag, som undersøgelsen angår.
Jordstykket er cirka 900 kvadratmeter stort.
På stedet er der ingen bebyggelse, men Beredskabsstyrelsen fjerner mandag noget krat, så specialister fra Rigspolitiets kriminaltekniske center kan få plads til at arbejde.
Også Hjemmeværnet deltager i operationen, lyder det.
I en pressemeddelelse taler politiet om "omfattende undersøgelse."
Og arbejdet kan strække sig over flere dage, ligesom trafikanter kan tænkes at blive generet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned