Den skandaleombruste speciallæge Jørn Ege Siana fik tirsdag en sjælden sejr i en retssal, da Københavns Byret frifandt ham i en sag anlagt af Sundhedsstyrelsen.
Påstanden var, at Jørn Ege på baggrund af flere fejlslagne operationer skulle have inddraget sin ret til at foretage fedtsugninger, men det fandt retten altså ikke nogen grund til.
- Han har foretaget de pågældende fedtsugninger efter alle kunstens regler, og langt de fleste af hans patienter er da også godt tilfredse, siger Jørn Eges advokat Tage Siboni og fortsætter:
- Alle læger oplever, at operationer kan gå galt og i min klients tilfælde er det faktisk sjældnere en de fleste.
Blandt de kvinder, der føler sig fejlbehandlet af Jørn Ege er pædagogen Birgit Woer, der efter et større vægttab skulle have bortopereret overskydende hud på ballerne.
Det endte imidlertid galt, og Birgit Woer har siden haft vanskeligt ved at sidde ned uden en specialpude.
Sundhedsministeriet skal nu betale 50.000 kroner i sagsomkostninger efter nederlaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned