Den 64-årige mand var anklaget for besiddelse af 75 utugtige billeder af mindreårige.
Sidste år blev han bortvist fra sin arbejdsplads, efter at han havde sendt upassende billeder af sig selv til en kollega.
Kort efter blev billederne med børneporno fundet på hans arbejdscomputer.
Af de 75 billeder optrådte børn i seksuelle situationer på 18 af dem. Tre af billederne var i politiets groveste kategori, der blandt andet handler om billeder af voldtægter, børn der har sex med dyr eller børn under tre år gammel.
Da Københavns Byret behandlede sagen i sidste uge, vedgik den 64-årige, at han havde downloaded billederne, men understregede, at han ikke havde sendt dem videre eller på anden måde delt dem med andre.
- Det er en hobby, jeg har, om man vil. Jeg samler på erotiske og pornografiske billeder og har en meget stor samling.
- Da jeg stødte på en meget ung model på nettet, tænkte jeg, at billedet hørte med til samlingen. Det er et udtryk for samlermani, forklarede han.
- De fleste af billederne opfattede jeg ikke som ulovlige. Flere end to tredjedele viste teenagere, men der var ingen seksuel aktivitet på dem. Det er min fejl, at jeg ikke tænkte over, at det var ulovligt.
Hans forklaring om, at han tilfældigt var stødt på billederne, stillede en politimand, der vidnede i sagen, sig dog tvivlende overfor.
- Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men normalt er det ikke noget, man tilfældigt falder over på nettet. Man skal gøre en aktiv indsats for at finde det, sagde politimanden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned