Journalister er tiltalt for mink-aktioner
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
Journalisterne Morten Spiegelhauer og Miki Mistrati er blandt de fire, der nu er blevet tiltalt i en straffesag om ulovlig indtrængen på minkfarme.
Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet at udfærdige anklageskriftet efter at have konsulteret landets øverste anklager, Rigsadvokaten, skriver Landbrugsavisen i sin fredagsudgave.
Morten Spiegelhauer fra tv-programmet "Operation X" og en anden journalist anklages for ulovligt at have bevæget sig ind på en østjysk minkfarm.
Miki Mistrati, der er nyhedschef på Ekstra Bladet, skal ifølge tiltalen have taget initiativ til optagelser på 31 minkfarme.
Desuden skal Mistrati have udlånt udstyr til en aktivist fra dyreretsorganisationen Anima. Aktivisten skal derefter være trængt ind på de 31 farme for at dokumentere forholdene med et kamera.
Politiet har efterforsket sagen siden 2010, skriver Landbrugsavisen.
Ved domstolene er der også andre sager, som involverer pelsdyravlere og deres kritikere.
For eksempel behandler Københavns Byret en civil retssag, hvor Dansk Pelsdyravlerforening kræver mere end million kroner i erstatning af netop Mistrati og aktivisten.
Så høje er de påståede omkostninger som følge af de uindbudte gæsters besøg på de mange minkfarme.
Og i Østre Landsret verserer en injuriesag mellem Anima og pelsdyravlerne. I første omgang fik Anima medhold ved Retten på Frederiksberg og blev frifundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker