Jyllands-Posten skulle tilsyneladende angribes af en lastbil fyldt med sprængstof.
Det mener den amerikanske anklagemyndighed, som sent i aftes dansk tid offentliggjorde et nyt og omfattende anklageskrift i en af de hidtil mest alvorlige terrorsager rettet mod Danmark. Det skriver politiken.dk.
David Headley og Tahawwur Hussain Rana sidder fængslet i Chicago for at have planlagt angrebet mod Jyllands-Posten.
Men den amerikanske anklagemyndighed mener, at planlægningen blev ledet af Ilyas Kashmiri, der er leder af den al-Qaeda-relaterede pakistanske terrorgruppe Harakat ul-Jihad-I-Islami.
Derfor sigter anklagemyndigheden nu også ham for medvirken i planlægningen af et angreb mod den danske avis.
Anklageskriftet beskriver ifølge avisens hjemmeside, hvordan Kashmiri nøje havde studeret de videoer, som David Headley under et besøg i Danmark i januar 2009 havde taget af blandt andet Jyllands-Postens redaktioner.
Da Headley i januar og maj 2009 mødtes med Kashmiri i Pakistan, fortalte Kashmiri ham ifølge anklageskriftet, at han havde kontakter i Europa, som kunne forsyne Headley med penge, våben og mandskab, så angrebet på Jyllands-Posten kunne udføres.
Kashmiri foreslog i den sammenhæng, at de skulle overveje at gennemføre angrebet ved hjælp af en lastbil fyldt med sprængstof. Headley fik besked på at rette henvendelse til Kashmiris kontakter gennem telefonnumre, som han fik udleveret.
I juli og august rejste Headley endvidere fra Chicago, hvor han boede med sin familie, til 'forskellige' europæiske lande - som der står i anklageskriftet - for at mødes med kontakterne.
Han tog også til Danmark for endnu engang at spionere mod Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde