Selv om Jyllands-Posten endnu engang har den tvivlsomme ære at være nævnt som et muligt mål for en terroraktion, så går livet sin gang på avisen uden nogen form for ændringer.
Det oplyser journalisternes tillidsmand Bo Jørgensen til Ritzau.
- Vi arbejder helt normalt, selv om vi selvfølgelig er meget opmærksomme på det der sker, men vi har fuld tillid til politiets foranstaltninger. De sidste fem år har nok gjort, at vi er blevet rimeligt hærdet. Det er jo langtfra det første trusselsbillede, vi ser, siger Bo Jørgensen.
Journalisterne har ifølge Bo Jørgensen tillid til, at PET er ekstra agtpågivende i forhold til trusler mod bladhuset.
- Alene deres tilstedeværelse er jo et signal til os om, at der bliver passet ekstra på, men det ville være forkert at påstå, at medarbejderne slet ikke er påvirket af situationen. Medarbejderne er meget obs på, om denne her bombemand har haft os i kikkerten, og det ville da være helt unaturligt, hvis det ikke påvirkede os, men på den anden side føler vi os beroligede ved PET's tilstedeværelse, siger Bo Jørgensen.
Politiet afkræftede søndag forlydender om, at man skulle have fundet et kort på den anholdte bombemand, hvor der var tegnet en ring om Jyllands-Postens hovedsæde i Viby ved Århus.
Politiet er dog i besiddelse af materiale, der kunne tyde på, at Jyllands-Posten kan have være målet for en terrorhandling.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned