Julefest: 47-årig fængslet for betjent-spark
En 47-årig mand fra Sindal skal sidde varetægtsfængslet frem til den 9. december for at sparke en betjent, da politiet ville lukke en julefrokost i en idrætsforening med 700 gæster natten til søndag.
- Manden var ikke enig i, at festen skulle lukkes, og så sparker han blandt andet en betjent, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Politiet blev kaldt ud til julefrokosten nær Hjørring første gang over midnat på grund af slagsmål. Da patruljevognen dukkede op, gik uroen i sig selv.
- Men lige som patruljevognen kører derfra, begyndte de at slås igen, og patruljen kørte tilbage til stedet og fik ro på. Og så begyndte de at slås et andet sted deroppe, og sådan blev det ved, sagde den daværende vagtchef Per Jørgensen.
Undervejs brugte politiet peberspray mod nogle af de voldelige gæster, og tre personer blev anholdt.
Politiet lukkede festen ved 01.30-tiden, og en time senere var alle ude og lyset slukket.
- Så sagde vi til dem, at de godt kunne stoppe festen, og så tog de 700 gæster, der var tilbage, deres ting og gik hjem, lød det fra vagtchefen.
Politiet anholdt tre under tumulten, men kun den ene blev altså varetægtsfængslet.
Ingen kom noget til ved optøjerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker