Dansk Juletræsdyrkerforening må til lommerne, efter Højesteret mandag idømte foreningen en bøde på 500.000 kroner for brud på konkurrencelovgivningen.
Foreningens brøde består i, at Juletræsdyrkerforeningen i et nyhedsbrev har anbefalet sine medlemmer at fastsætte en minimumpris, når julemånedens mest efterspurgte granartikel skiftede hænder.
Gårdejer og formand for juletræsdyrkerne Martin Petersen har kun hovedrysten tilovers for bøden, der siden byretten er steget fra 200.000 kroner til 400.000 kroner i landsretten og altså nu er endt på en halv million.
- Denne dom er helt ude af proportioner. I forhold til foreningens meget beskedne størrelse er bøden enorm, siger han og kalder afgørelsen "gnistrende uretfærdig".
Samtidig med bøden til juletræsfolket har Højesteret også valgt at bødestraffe foreningen Danske Busvognmænd.
Her er bødestraffen også en halv million kroner til foreningen, der i et medlemsblad opfordrede medlemmerne til at hæve priserne og kalde det "et særligt oliepristillæg".
For busvognmændene er højesteretsdommen dog en klar forbedring af udgangspunktet fra Københavns Byret, hvor foreningen blev dømt til at betale en million kroner.
Ud over de to gange 500.000 kroner skal foreningernes direktører også betale bøder på 25.000 kroner for konkurrencefifleriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde