Juletrafikken giver ingen problemer på vejene
Vejdirektoratet melder om fremkommelige og saltede veje til hjemrejsetrafikken efter julen.
Selv om mange skal bruge lørdagen på at bevæge sig på kryds og tværs gennem kongeriget for at komme hjem efter julen, så er der rigeligt med plads på vejene.
Sådan lyder meldingen fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.
- Vi har haft en rigtig pæn dag uden den store trafik, og det forventer vi også resten af dagen, siger vagthavende ved Vejdirektoratet Jakob Riis til Ritzau.
Overvågningsudstyr på motorvejene sender meldinger til trafikinformationscentret, som i tilfælde af tung trafik giver udslag i form af røde vejstrækninger på Vejdirektoratets oversigtskort, men det er der ikke noget af lørdag.
Lørdag formiddag oplyste Vejdirektoratet på sin hjemmeside, at et uheld på Fynske Motorvej i østgående retning medførte en forlænget rejsetid på cirka 12 minutter på strækningen mellem Middelfart og Odense.
Men lørdag eftermiddag var der dog ryddet op efter uheldet øst for Lillebælt.
Heller ikke vintervejret giver anledning til løftede bryn i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.
- Der er blevet saltet, så der er sorte veje over hele linjen, fortæller Jakob Riis.
Han vurderer, at den lette trafik skyldes julens placering i år, hvor helligdagene er blevet fulgt af en weekend. Det har givet trafikanterne flere fridage til at køre hjem i, og det har formentlig været med til at lette trykket på vejene.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie