Jurist: Højesteret sætter strafniveau med børneporno-dom
Sagen er en del af et enormt kompleks, hvor flere end 1.000 personer er enten dømt, sigtet eller mistænkt for at have delt en sexvideo med en 15-årig pige og flere 15-årige drenge. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Højesteret har lagt en linje, som andre nu kan følge i sager om deling af børneporno, mener jurist.
Fredagens Højesteret-dom i Umbrella-sagen kommer til at danne præcedens.
Det siger Ingrid Hartelius Dall, jurist i organisationen Børns Vilkår, efter at en 20-årig mand blev dømt for at dele børneporno.
- Der ligger mange sager, der har afventet Højesterets dom for at se, hvor snittet skulle ligge, siger hun.
- Højesteret har sendt et tydeligt signal om, at det ikke er tilladeligt, siger Ingrid Hartelius Dall.
Den 20-årige mand blev idømt 40 dages betinget fængsel for at have delt krænkende videooptagelser med seksuelt indhold med to 15-årige fra Nordsjælland.
I videoen bliver den ene 15-årige pige udsat for ydmygende handlinger.
Derudover bliver hendes ansigt fotograferet, og hendes fulde navn nævnes på lydsiden.
Dommen er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse fra Østre Landsret i det store sagskompleks, som politiet har kaldt Operation Umbrella, hvor omkring 1000 personer har delt materialet.
Ingrid Hartelius Dall mener, at lovgivningen er forældet, da den er fra en tid før digitaliseringen.
- Vi må nok se i øjnene, at der ikke kommer færre af denne type sager. Derfor bør vi kigge på, om lovgivningen skal ændres. Ikke fordi straffen burde være mildere, men fordi det skal være nemmere for de unge at navigere i, hvornår noget er ulovligt, siger Ingrid Hartelius Dall.
De fem dommere valgte at gøre straffen betinget, fordi den tiltalte var under 18 år og ikke tidligere er straffet.
Ud over den betingede fængselsdom har dommerne bestemt, at de to unge på optagelserne skal have erstatning.
Pigen tilkendes 10.000 kroner, mens en dreng skal have 2000 kroner for den tort, de blev udsat for.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet