Justitsminister har flere spørgsmål om eid-bål
Politiet tillod ved en fejl en gruppe muslimer at holde bål ved Gribskov trods afbrændingsforbud.
Det var en fejl, og vi beklager.
Sådan skriver Nordsjællands Politi i en redegørelse til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om håndteringen af en bålfest i Gribskov, der fandt sted i juni.
Men redegørelsen bliver ikke det sidste, politiet kommer til at høre fra justitsministeren om den sag.
- Sagen rejser dog stadig en række spørgsmål. Spørgsmål, som jeg i den kommende tid vil stille til politiet, udtaler justitsministeren i en skriftlig kommentar.
Fejlen, som politiet erkender at have begået, består i, at den første patrulje, der blev sendt ud til stedet, gav festdeltagerne lov til at fortsætte med bålet.
Men politiet havde ikke beføjelser til at dispensere fra afbrændingsforbuddet, fremgår det af redegørelsen.
Derfor troede folk ved festen, at de havde lov til at holde bål. Da brandvæsenet senere blev tilkaldt af en borger og ville slukke bålet, nægtede festdeltagerne at lade dem gøre det.
Der blev dog ikke, som det i første omgang blev rapporteret i nogle medier, kastet grene efter politiet. Men stemningen var så ophidset, at politiet advarede festdeltagerne med peberspray.
Politiet lod festen og bålet fortsætte, da der ikke var egentlig fare på færde. Politiet forklarer i redegørelsen, at skulle festen være stoppet, ville det have krævet, at et stort antal mænd og kvinder skulle anholdes.
Det ville have været ubehageligt for de tilstedeværende børn, vurderer politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde