Kabeltyveri til 16.000 kroner skaber ravage på S-banen
Teknikere fra Bane Danmark inspicerer et kabeltyveriet ved Holte station. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/arkivJacob Ehrbahn/POLFOTO/arkiv
Et kabeltyveri ved Åmarken giver store ændringer for S-togene i hovedstadsområdet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Endnu engang har tyve været på spil og stjålet kabler på Køge Bugt Banen.
Det kommer ifølge Banedanmark til at skabe problemer for trafikken store dele af onsdag, hvor der ikke vil køre S-tog mellem Hundige og Dybbølsbro på grund af kabeltyveriet, der er sket ved Åmarken syd for København.
Områdechef for Banedanmark Produktion, Klaus Bergman, fortæller dog, at teknikere arbejder på højtryk for at udbedre skaderne, således at strækningen kommer i togdrift, når folk skal hjem fra arbejde onsdag.
- Vi håber, at vi er klar til at køre igen ved eftermiddags-myldretiden. Vi er næsten færdige med det indadgående spor, og så må vi se, om vi kan åbne det før, siger han til Ritzau.
Indtil da vil der på strækningen mellem Hundige og Københavns Hovedbanegård i stedet køre togbusser.
Annonce
Ved tirsdag aftens tyveri er der blevet stjålet omkring 200 meter kabler, der har en værdi af omkring 16.000 kroner.
- Det svarer til cirka 400 kilo kabler a 40 kroner kiloet, siger Klaus Bergman.
Linje A kører hvert 20. minut mellem Hillerød og Københavns Hovedbanegård, mens Linje E kører med 10 minutters mellemrum mellem Køge og Hundige og igen hvert 20. minut mellem Københavns Hovedbanegård og Holte.
Yderligere to gange inden for den seneste uge har tyve været på spil på Køge Bugt Banen. Det ene kabeltyveri skete fredag - det andet søndag.
Tyvene går typisk efter at få fingre i kobberkabler.
Sidste år var der ifølge Banedanmark 173 kabeltyverier i Danmark. Det svarer til en fortjeneste på 5,4 millioner kroner.
Banedanmark inspicerer kabeltyverierne ved Åmarken Station, onsdag morgen i Hvidovre. Foto: Jens Dresling/POLFOTOVincent Thian/AP/POLFOTO
Banedanmark inspicerer kabeltyverierne ved Åmarken Station, onsdag morgen i Hvidovre. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde