En tidligere kabinechef på et charterfly var stærkt beruset, da han var på arbejde under en flyvning fra Rhodos til Billund.
Denne tvivlsomme præstation har onsdag fået Retten i Kolding til at idømme manden 30 dages fængsel.
Straffen er dog gjort betinget med en prøvetid på et år.
Han skal gå i behandling for sit alkoholmisbrug og være i tilsyn af Kriminalforsorgen.
Promillen var oppe på 2,25, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det var et andet besætningsmedlem på flyet fra Primera Air, som besluttede at anmelde sin kollega.
Ifølge luftfartsloven må et besætningsmedlem ikke have en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 eller derover.
Oveni den betingede fængselsstraf er manden, der er i slutningen af 40'erne, blevet frakendt retten til at arbejde på passagerfly i tre år.
Den dømte har modtaget dommen, oplyser politiet.
Flyvningen skete tilbage i oktober 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned