Både brandvæsen, politi og ambulance var til stede ved brande. Foto: Claus HansenClaus Hansen
- Brandfolkene var meget hurtige og effektive fra starten af, og det har i hvert fald gjort en forskel i forhold til størrelsen på branden, fortæller indsatsleder.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Kort efter klokken 16 i går søndag blev Lolland-Falster Brandvæsen tilkaldt til en brand i Suhrs Gade i Maribo.
Meldingen lød på bygningsbrand i en lejlighed, og at branden udviklede kraftig røg.
- Vi havde en mindre kælderbrand. Formentlig startet af en tørretumbler, fortæller Andreas Nielsen, der er indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen, og fortsætter:
- Der var ret kraftig brand nede i den der lille kælder.
Branden blev dog holdt i kælderen, der har fået en del skader, men derudover er der tale om minimal røgskade i de to lejligheder tilknyttet kælderen.
Annonce
Efter omkring halvanden times tid kunne man melde, at branden var slukket, uden at nogen personer havde været i fare.
- Vi var lidt i tvivl i starten, og vi satte ind med eftersøgning, men der var ikke nogen hjemme heldigvis. Men brandfolkene var meget hurtige og effektive fra starten af, og det har i hvert fald gjort en forskel i forhold til størrelsen på branden, fortæller Andreas Nielsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde