Kæmpe eftersøgning efter to 18-årige ved Horsens
Den store eftersøgning af to 18-årige ved Horsens udvides tirsdag morgen, så der ikke kun ledes efter dem på vandet.
- Vi er ved at følge op på nogle spor for at få undersøgt, om de er på land, siger Frits Lund, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
I forvejen har to redningshelikoptere fra flyvevåbnet og flere skibe deltaget i forsøget på at finde de unge mænd i farvandet mellem Juelsminde og øen Endelave.
- Vi søger efter en lille båd med to personer, siger den vagthavende ved Søværnets Operative Kommando, SOK.
Eftersøgningen blev iværksat klokken to, efter at de to personer har været meldt savnet siden mandag aften.
- Der er ikke tale om nogen nødmelding, men en udeblivelse. Det vil sige, at der er nogle personer inde på land, som har meddelt, at de savner dem, som er taget ud i båden, lyder det fra SOK.
De to skulle mandag aften sejle ud i en jolle ved Juelsminde. Planen var, at de skulle sejle cirka fire kilometer vest for Juelsminde og her mødes med en tredje. Men de dukkede aldrig op.
Den sidstnævnte kontaktede politiet natten til tirsdag, og derefter blev det store apparat sat i sving.
Mændenes bil holder i Juelsminde, og ingen kan komme i kontakt med de to 18-årige mænds mobiltelefoner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde