Kæmpe narkofangst i Rødbyhavn

Politi og Skat gjorde torsdag aften en meget stor fangst, da man var på fælles aktion ved færgerne i Rødbyhavn.

Klokken 17 blev en 35-årig mand fra Estland standset i en bil. I bilen lå ikke mindre end 40 kilo heroin.

En halv time senere fik myndighederne fat i en 45-årig mand, der kommer fra Sverige, men bor i Norge. Under førersædet i hans bil lå 6,5 kilo heroin.
 
Begge mænd blev anholdt, og fredag eftermiddag blev de fremstillet i lukkede grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster med krav om varetægtsfængsling.  
De to mænd har, efter hvad Folketidende erfarer, ikke noget med hinanden at gøre.

Begge mænd blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger, oplyser politiet til Ritzau.

Se billeder fra politiets og SKATs store grænsekontrol - KLIK HER.
 

Foto: Foto©Jan Knudsen

OPDATERET: Politi og SKAT stødte på en usædvanligt stor mængde narko i forbindelse med storkontrollen ved færgerne i Rødbyhavn i går, torsdag. Næsten 50 kilo heroin ialt blev beslaglagt.

Offentliggjort Sidst opdateret