Det blev til sekscifrede tømmermænd for den mand, der i en brandert sejlede sin motorbåd en stensætning i Københavns Havn.
Østre Landsret har stadfæstet en bøde på 100.000 kroner og samtidig forbudt manden at føre skib i et år.
Den nu 52-årige mand havde en aften i august 2009 været med på en firmaudflugt.
Men han tog hjem til Hellerup for at hente sin egen båd, så han kunne sejle sine kolleger fra strandbaren Halvandet og ind til nordhavnen.
I mørket fik han svært ved at navigere og ramte derfor stensætningen ved søfortet Trekroner, har han forklaret i retten.
Båden var dog ikke mere skadet, end at han sammen med sine passagerer kunne fortsætte ind til DFDS' terminal.
Retten har lagt til grund, at manden havde en promille på 1,33, da det gik galt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde