Forseelserne er så grove, at han i princippet står uden mulighed for at passe sit arbejde i et halvt år.
Ifølge loven risikerer han nemlig at få frakendt kørekortet i seks måneder, oplyser politiet.
Det danske speditionsfirma har lagt 15.000 kroner på bordet, så chaufføren er blevet sat på fri fod - men politiets bødekrav løber op i 132.000 kroner.
Chaufføren overtrådte bestemmelserne om køre- og hviletid i stor stil, og desuden sigtes han for at overtræde straffeloven, fordi han vildledte betjentene under kontrollen i søndags.
Han manglede 12 skiver med data om sin kørsel, og desuden nægtede han at udlevere en 13. skive.
Ifølge forordningen om køre- og hviletid udløser dette 13 klip, som dog ikke skal forveksles med de klip, som almindelige trafikanter kender til.
I øvrigt holder lastvognen fortsat hos Fyns Politi. Køretøjet er beslaglagt, indtil bøden bliver betalt.
Desuden har chaufføren skrevet under på, at retssagen imod ham kan holdes, uden at han selv er til stede, oplyser politiet. Her vil anklageren kræve, at chaufføren ubetinget frakendes kortet i seks måneder.
Under kontrollen af en stribe busser opdagede betjentene derimod ingen alvorlige problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde