En østjysk tømrermester kommer til - af egen lomme - at betale knap en million kroner, fordi han valgte de forkerte bjælker til et bjælke-sommerhus i Ebeltoft. Han har nemlig ingen ansvarsforsikring, der kan dække.
Vestre Landsret idømmer altså tømrermesteren en form for produktansvar, og det er usædvanligt. Landsretten lægger til grund, at det var tømrermesteren, der egenhændigt valgte den finske producent til at levere de fyrretræsbjælker, der skulle anvendes.
Få år efter opførelsen var bjælkerne så angrebet af råd og svamp, at store dele af sommerhuset måtte rives ned og genopføres.
En syns-og skønsmand har peget på, peger på, at den væsentligste årsag til, at bjælkerne rådnede efter så få år, er, at der er tale om bjælker i en dårlig kvalitet, og at de ikke er egnede til formålet.
Tømrermesteren mente, at han havde valgt finske bjælker fra en anerkendt producent, og at der ikke findes bedre bjælker, så det var ikke hans fejl, at de rådnede.
I øvrigt mente han, at reklamationen over svampeangrebet var kommet for sent, og at ejerne havde malet huset med forkert maling.
Men alle de argumenter blev afvist af landsretten.
Det kommer til at koste 929.000 kroner at udbedre skaderne på sommerhuset.
Sagen er også usædvanlig på anden vis, idet husets ejer i byretten blev dømt til at betale 311.000 kroner til tømrermesteren. Det var penge, som han havde holdt tilbage på grund af fejl og mangler ved huset.
Den del af dommen stadfæster landsretten, men under sagens forberedelse fandt man altså ud af, at huset desuden var angrebet af råd og svamp i bjælkevæggene.
Så Vestre Landsret dømmer husejeren til at betale de 311.000 kroner til tømrermesteren, der til gengæld skal betale 929.000 til udskiftning af bjælkerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde