Kænguru er hjemme i god behold efter springtur
Syd- og Sønderjyllands Politi melder, at en forsvunden kænguru fra Ansager er fundet af sin ejer og er hjemme igen. Foto: John Thys/arkiv/Ritzau Scanpix
John Thys/arkiv/Ritzau Scanpix
En kænguru blev onsdag morgen efterlyst i Ansager ved Varde. Kænguruen er fundet og har det godt.
En kænguru har onsdag formiddag været løs i - eller i nærheden af - Ansager ved Varde. Dyret stak af fra sin indhegning på Gårdevej i Ansager, og dens forsvinden blev klokken 06.55 meldt til politiet.
Men onsdag middag er kænguruen atter tilbage i sine vante omgivelser.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Ejeren har selv fundet den, fortæller vagtchef Mads Leervad Dammark.
Kænguruen bor hos en privat jordbrugsejer. Hvorfor vedkommende har en kænguru, vides ikke. Men det er ret almindeligt på landet, lyder det fra politiet.
- Om det er en kælekænguru, eller hvad det er, det ved vi ikke, sagde Mads Leervad Dammark tidligere onsdag.
I forbindelse med efterlysningen af kænguruen opfordrede politiet borgere, der måtte se kænguruen, til at kontakte politiet.
Men kænguruen har tilsyneladende ikke vakt ret megen opsigt i lokalområdet. Politiet har nemlig ikke hørt fra andre end ejeren selv.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde