Kænguru på springtur hjemme igen

Så gik den ikke længere for en kænguru på springtur fra Blåvand Zoo. Kænguruen blev torsdag formiddag indfanget af zoo-ejer Hans Hestbech og bragt tilbage til zoo - trods et fornyet flugtforsøg.

Kænguruen forsvandt i forgårs, men dukkede i dag op på terrassen hos en sommerhusejer en halv kilometer fra zoo. Hans Hestbech tog straks af sted med et net og fik fat i kænguruen, da det mislykkedes for den at hoppe over en grøft.

I stedet brast den gennem isen i bunden af grøften og blev fanget.

- Nu er den tilbage i varmen, siger Hans Hestbech.

Kænguruen må blive inde, indtil indhegningen omkring dens aflukke er tjekket.

/ritzau/

En kænguru på flugt fra Blåvand Zoo blev fanget af sin ejer trods et nyt forsøg på afhopning.

Offentliggjort Sidst opdateret