Kæreste blev holdt indespærret og voldtaget i Brøndby
Kvindes udsagn i retten har været afgørende for domfældelse af ekskæreste ved Retten i Glostrup.
I flere dage blev en kvinde sidste år holdt indespærret og voldtaget af sin kæreste i parrets daværende fælles lejlighed i Brøndby.
Det har Retten i Glostrup fastslået i en dom, som er resulteret i en straf på ubetinget fængsel i tre år.
Den dømte er en 48-årig mand. Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i maj, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag om sagen.
Først efter fire dage lykkedes det for kvinden at flygte fra lejligheden. Under frihedsberøvelsen begik manden også vold mod hende, oplyser specialanklager Henrik Uhl Pedersen.
- Det er meget voldsomt, det som kvinden er blevet udsat for - og hendes vidneudsagn har været helt centralt for, at manden blev dømt, siger han i pressemeddelelsen.
I sagen indgår også tilfælde af vold og vidnetrusler mod kvinden året før.
Ved dommen er hun i øvrigt blevet tilkendt en godtgørelse på 100.000 kroner.
48-årig mand fra Brøndby idømt tre års fængsel for grov vold, vidnetrusler, voldtægt og flere dages frihedsberøvelse af mandens daværende kæreste #anklager https://t.co/a3OSevSwL6 pic.twitter.com/JUJpErI94q
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) January 27, 2023
Under sagen har den 48-årige mand nægtet sig skyldig. Han overvejer, om han vil anke til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned