Kærestepar så skyderi i Rungsted - og efterlyses af politiet
En blev dræbt, og fire andre blev såret under et voldeligt sammenstød mellem to grupper nær Rungsted Havn i april. Fire måneder efter efterlyses to unge vidner. (Arkivfoto) Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Nordsjællands Politi mangler i drabssag at få talt med to unge, der formentlig skreg ved skyderi.
Et ungt kærestepar efterlyses onsdag af politiet i forbindelse med efterforskningen af et drab ved Rungsted Havn i april.
Parret overværede formentlig på tæt hold skyderiet og kan derfor have vigtige oplysninger, mener Nordsjællands Politi.
Tilsyneladende skreg parret op, da der blev affyret en serie skud 6. april tidligt på aftenen på Rungsted Strandvej.
Ved forbrydelsen mistede en 20-årig mand fra Nivå livet. Politiet tror, at der var tale om et opgør mellem to kriminelle grupper fra Nivå og Kokkedal. Ikke bare blev der afgivet skud. Også kniv blev brugt ved opgøret.
I alt fire blev såret. En blev skudt i begge ben, en anden blev stukket ned med kniv, mens de to sidste tilsyneladende blev påkørt helt bevidst.
Siden har det unge par imidlertid ikke henvendt sig til politiet for at fortælle, hvad de så.
I Nordsjællands Politi beklager man, at signalementet af de to vidner er så sparsomt.
- Men hvis parret falder over denne efterlysning, er jeg sikker på, at de kan genkende sig selv i den, siger vicepolitiinspektør Lau Lauritzen i en pressemeddelelse onsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde