En helikopterpilot har fundet de 15 kajakroere, som var forsvundet ved Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i Østgrønland. Det oplyser vicepolitimester Morten Nielsen.
Politiet har de seneste to dage forsøgt at komme i kontakt med de 15 turister, som var fordelt i tre grupper. I dag lykkedes det så en helikopter at komme tæt på kajakroerne, som ifølge piloten alle er uskadte.
- Vi har fået en kortfattet melding fra piloten, og han kunne konstatere, at der ikke så ud til at være noget i vejen med de tre grupper overhovedet, siger Morten Nielsen og tilføjer, at grupperne er lokaliseret i fjordsystemet ved Ittoqqortoormiit, nærmere bestemt ved Nordvestfjorden og ved Røde Fjord.
Piloten er nu på vej tilbage til fastlandet, hvor han skal briefe politiet om de nærmere omstændigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde