Kameraer virkede ikke på skadestuen
På grund af teknisk koks på Odense Universitetshospital kan det blive vanskeligt for politiet at stille alle deltagerne i stormløbet på skadestuen til ansvar.
Videoovervågningen fungerede simpelthen ikke, skriver ekstrabladet.dk.
De indvendige kameraer var ikke i funktion, mens de udvendige slet ikke var sat op.
Sygehusdirektør Jane Kraglund forklarer, at der har været mange tekniske problemer.
- Der har været it-problemer. Der er løbende blevet arbejdet på at løse dem. Det er ærgerligt, at det tager så lang tid, for vi har arbejdet på at løse dem i mange måneder, siger direktøren til ekstrabladet.dk.
De udvendige kameraer vil blive sat op torsdag, og direktøren lover også at få styr på de kameraer, der skulle filme begivenheder inden døre.
Mellem 60 og 80 unge angreb natten til tirsdag skadestuen.
Det skete i et forsøg på at få fat i en mand, der var indbragt som patient, efter at han forinden nær Vollsmose Torv var blevet såret af skud og knivstik.
Onsdag blev en 19-årig mand varetægtsfængslet for hærværk på skadestuen, grov uro og for at have truet politifolk og sygehusansatte.
Yderligere to mænd på henholdsvis 26 og 20 år er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for forsøg på manddrab og trusler mod vidner eller potentielle vidner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned