Kamp for at få penge retur i udbyttesagen indledes i London
Skattestyrelsen har anlagt en civilretlig sag i England mod 64 aktører med forbindelse til udbytteskattesagen. Sagen indledes mandag i London. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen har i England sagsøgt en række aktører, der knyttes til udbyttesagen. Mandag begynder retssag.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Målet er at kradse milliarder af kroner ind, når Skattestyrelsens store sag mod en lang række aktører mandag indledes ved High Court i London.
Styrelsen har sagsøgt virksomheder og enkeltpersoner for deres rolle i udbytteskattesagen, og i den civile sag i England vil Skattestyrelsen have erstatning for de cirka 12,7 milliarder kroner, som statskassen blev lænset for.
Sagen er blot en af mange civile sager, som Skattestyrelsen fører på tværs af lande for at dække det tabte. Og det er ikke billigt.
Et aktstykke fra Skatteministeriet viste i 2022, at de civilretlige tiltag vurderes at koste den danske statskasse op mod 4,3 milliarder kroner i perioden 2017-2029. Et beløb, der er behæftet med væsentlig usikkerhed, fremgår det.
Dog vurderes der samtidig, at der med de mange civile sager kan hentes mellem 8,5 og 9,5 milliarder kroner til statskassen. Også det er behæftet med væsentlig usikkerhed.
Annonce
Når den civile sag begynder i London mandag, er der kendte navne på listen af sagsøgte. Det nok mest kendte er Sanjay Shah. Også hans firma Solo Capital er at finde blandt de sagsøgte.
Den britiske finansmand sidder i øjeblikket på anklagebænken i en straffesag i Retten i Glostrup også i forbindelse med udbytteskattesagen. Her vil anklagemyndigheden have ham idømt fængsel for bedrageri i milliardklassen ved at have svindlet med refusion af udbytteskat.
Det er High Court i London, der skal afgøre den civilretlige sag, som Skattestyrelsen har anlagt mod 64 aktører, som styrelsen mener, har været med til at svindle den danske statskasse for milliarder af kroner. (Arkivfoto). Foto: Niklas Halle''n/Ritzau Scanpix
I den danske straffesag betegnes han som en hovedbagmand, og i den civilretlige sag i England relaterer alle de sagsøgte personer og virksomheder sig ifølge DR i større eller mindre grad til Shah.
Oprindeligt havde Skattestyrelsen sagsøgt over 100 aktører i Storbritannien i sagen, men antallet af sagsøgere er skrumpet inden sagens start, fordi der er indgået forlig med flere parter.
Ifølge Politiken er der 64 sagsøgte.
Den britiske finansmand har i den strafferetlige sag i Danmark nægtet sig skyldig, men han erkender at have fået udbetalt en stor sum penge. Det var dog ikke svindel, da han efter eget udsagn blot udnyttede et hul i skattelovgivningen.
Der er berammet dage i Retten i Glostrup til behandling af straffesagen mod Sanjay Shah frem til sommeren 2025, men det er muligt, at der kan afsiges dom i sagen allerede i efteråret 2024.
Der ventes ifølge Politiken dom i den civile sag i England i april 2025.
Seneste artikler
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
Fitness-ejer står bag: Legendarisk bar genåbner i Marielyst
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
135 blev blitzet: Én havde meget travlt
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Efterlyser vidner i sag om grov vold