Kampvogn skulle på museum - men væltede i grøft
En kampvogn og den blokvogn, den blev fragtet på, er væltet på Viborgvej øst for Skave fredag den 22. marts 2024. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Udtjent kampvogn skulle fra Holstebro til museum i Aalborg, men transporten gik galt på Viborgvej ved Skave.
En militær blokvogn med en kampvogn på ladet væltede fredag i grøften ved Viborgvej ved Skave øst for Holstebro.
Ingen er kommet til skade ved uheldet, oplyser politiet, som skete fredag formiddag.
På uheldsstedet er der kun en enkelt vognbane farbar, lød det fra Midt- og Vestjyllands Politi i et opslag på X lidt efter klokken 12.
Umiddelbart har politiet ingen forklaring på, hvordan det kunne gå til, at blokvognen kunne tippe rundt.
Hos Jydske Dragonregiment oplyser man til Ritzau, at kampvognen var under transport fra kasernen i Holstebro til et museum i Aalborg.
Såvel blokvognen som kampvognen er i veteranklassen og bruges ikke længere.
Uheldet skete tilsyneladende, da blokvognen kom for langt ud i vejsiden efter en overhaling af en lastvogn.
Chaufføren i blokvognen var noget chokeret, lyder det fra regimentet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde