Kaptajnen på fragtskibet Ostenau og skibets rederi vil blive sigtet efter grundstødningen lørdag ved Dueodde syd for Bornholm.
Skibet har siden det blev trukket fri natten til søndag ligget for anker ved Dueodde, men det vil søndag blive dirigeret til havn i Rønne.
Her vil Bornholms Politi forkynde sigtelsen og præsentere kaptajnen for at bødeforlæg, oplyser politikommissær Jan Egelund.
Kaptajnen vil blive sigtet efter loven om sikkerhed til søs for grove fejl og forsømmelser i forbindelse med grundstødningen og efter havmiljøloven, fordi han har fortiet grundstødningen og ændret forklaring over for Søværnets Operative Kommando (SOK).
- Først forklarede han, at han var gået på grund, men bagefter ændrede han forklaring og sagde, at han alligevel ikke var gået på grund, siger Jan Egelund.
Korrekte forklaringer i den slags situationer er vigtige, for at SOK kan lave havmiljøundersøgelser i forbindelse med grundstødninger.
Både kaptajn og rederi vil få en bøde efter Ostenaus grundstødning. Jan Egelund vil imidlertid ikke oplyse, hvor store beløb der er tale om.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker