Kaptajn på grundstødt skib mistænkes for spiritussejlads
En 80 meter lang coaster gik lørdag på grund nær Kalundborg. Skibet er nu kommet fri og ligger for anker.
En coaster kom ifølge Forsvarets Operationscenter lørdag aften på afveje i havet ud for Kalundborg Havn.
Skibet er kommet fri igen ved egen kraft og ligger nu for anker.
Men det kommer til at vare et par dage, før det kan fortsætte sejladsen, fordi kaptajnen, der kommer fra Rusland, ifølge politiet var beruset.
Fragtskibet, der er 80 meter langt og indregistreret på Isle of Man, gik kort før klokken 21 på grund.
Når den slags sker, er standardproceduren, at skibet tilbageholdes, indtil årsagen til grundstødningen er fundet.
Derfor gik betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi ved hjælp af et marinehjemmeværnsfartøj om bord på skibet for at finde ud af, hvad der var sket.
- Vi tager derud sammen med folk fra søværnet og konstaterer, at kaptajnen var spirituspåvirket, oplyser Arne Aabech, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
En læge har taget en blodprøve fra den russiske kaptajn, og resultatet af den regner politiet med at få mandag. Først derefter kan det komme på tale at frigive skibet og lade det sejle videre, forklarer vagtchefen.
Ifølge Daniel Ammitsbøl, der er vagthavende på Forsvarets Operationscenter, er der ikke umiddelbart grund til at være bekymret for olieforurening i forbindelse med grundstødningen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned