Den dømte orlogskaptajn kan nu blive anholdt af politiet i Sverige, hvor han bor.
I Københavns Byret stod hans stol tom. Hverken den 48-årige eller hans forsvarer, advokat Hanne Gullitz, var mødt op for at høre domsafsigelsen.
Men anklageren, Jakob Buch-Jepsen, krævede ham sat bag tremmer, og derfor blev en anden forsvarer indkaldt, så dommeren kunne tage stilling til kravet.
Resultatet blev, at dommeren afsagde kendelse om varetægtsfængsling, som begrundes med hensynet til folks retsfølelse.
Reserveforsvareren argumenterede forgæves imod en fængsling.
- Han har været på fri fod i et års tid, og retshåndhævelsen har fået sit, mente advokat Niels Fredsted, der henviste til, at den dømte tidligere var varetægtsfængslet fra juli til november sidste år.
Anklageren mente også, at der er en "særdeles udtalt risiko" for, at den 48-årige igen begår samme type kriminalitet, hvis han er på fri fod, men dén begrundelse for fængsling skrev dommer Hanne Fog-Petersen altså ikke under på.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned