Østre Landsret har dømt folketingsmedlem Karen Jespersen (V) for injurier mod Zubair Butt Hussain, der er tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd, for uretmæssigt at beskylde ham for at støtte stening.
Dermed stadfæster landsretten dommen fra Københavns Byret.
I 2008 kritiserede den tidligere velfærdsminister Københavns Kommune for at samarbejde med Muslimernes Fællesråd om at udarbejde materiale til undervisning om ekstremisme.
I den sammenhæng beskyldte hun blandt andet Zubair Butt Hussain for at støtte stening af kvinder.
Efter beskyldningen stævnede han Karen Jespersen for injurier. Byretten dømte hende til at betale ham en godtgørelse på 10.000 kroner for at overtræde straffeloven samt fire dagbøder á 250 kroner.
Trods dommen skulle han selv betale sagsomkostninger på 110.000 kroner.
Beløbet blev på to uger indsamlet af en støttegruppe med de tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S), forfatteren Troels Kløvedal og den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Ulrich Bonnichsen.
Derimod fik Karen Jespersen betalt sine sagsomkostninger på godt 300.000 kroner af statskassen som tidligere minister.
Flere partiers retsordførere har talt for at ændre reglerne for fri proces.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker