Kastede møbler og TV ud af vindue

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Anmelder fortalte politi, at manden, som smed sine ting ud brølede som en løve og lød som en papegøje.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 40-årig mand fra Nykøbing var fredag aften ifølge politiet i et farligt humør. Han kastede flere af sine møbler ud gennem vinduer og fra sin altan, fra sin andensals lejlighed i Tværgade i Nykøbing.

En anmelder fortalte, at der blev smidt både stole og en fladskærm ud, og at manden ifølge anmelderen både brølede som en løve og lød som en papegøje.

da en politipatrulje kom til stedet blev manden sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Hvad der skete med mandens ting på gaden, forlyder der ikke noget om.