Hans Esmark, Hillerøds 66-årige, katolske sognepræst, er sendt på orlov efter anklager om sexmisbrug af en 13-årig messedreng for 30 år siden. Det skriver Ekstra Bladet.
Han er den ene af de to præster, som ifølge Den Katolske Kirke i Danmark er sat midlertidigt fra bestillingen i konsekvens af de efterhånden 22 sexanklager mod katolske præster.
Det bekræfter læge Keld Bernt Lauritsen, der er formand for det katolske menighedsråd i Hillerød.
- Hans Esmark har (efter eget ønske, red.) orlov efter aftale med biskoppen, fordi han ikke ønsker at problematisere den uvildige advokatundersøgelse, kirken har iværksat, siger Keld Bernt Lauritsen til avisen.
Hans Esmark har ikke ønsket at tale med Ekstra Bladet. Få minutter efter avisens henvendelse ringede hans advokat, Dorthe Fuglsang, og oplyste, at Hans Esmark "tager afstand fra de anklager, der er fremsat".
Hun har opfordret Københavns Politi til at tage sagen op og lovet, at Hans Esmark i givet fald er rede til at medvirke i en undersøgelse for at blive renset.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker