Årvågne naboer forhindrede formentlig en større brand, da der ved 13.15-tiden fredag eftermiddag gik ild i et værelse på Kringelborg Allé 17 i Nykøbing, tæt ved Goldklubben Storstrømmen.
Lejlighedens beboer var ikke selv hjemme, men branden blev opdaget af naboer, som så, at der kom røg ud af vinduerne. To katte, der var alene hjemme i lejligheden, blev reddet ud i live og kørt på dyrehospitalet.
Den ene kat blev reddet af en nabo, mens de tilkaldte brandfolk fandt den anden.
Naboen, som var inde og hente den første kat, blev efterfølgende kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
Ifølge indsatsleder Brian Midjord fra Guldborgsund Redningsberedskab opstod branden, fordi der ved et uheld var blevet tændt for komfuret i køkkenet, hvorpå der stod nogle ting, som derefter blev antændt.
Heldigvis blev branden opdaget så hurtigt, at brandskaderne er begrænsede. Til gengæld er værelset temmelig røgskadet, og der er derfor tilkaldt Skadesservice.
Branden er nu slukket, og de tilkaldte brandfolk returneret til den nærliggende Falck-station.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned