Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i indbrudstyvens højsæson?
Julemåneden er en af de måneder, hvor de fleste indbrud finder sted. ArkivfotoRettigheder kontakt afsender
Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie.
De mørke måneder kalder på hygge og indendørs aktiviteter, men det er også højsæson for indbrud. Indbrudstyvene kan nemlig lettere skjule sig, og mange huse er alene hjemme.
Der er sket en stigning i antallet af indbrud i 4. kvartal (mørkeperioden) 2023 sammenlignet med 4. kvartal 2022, så der er god grund til at tage sine forholdsregler.
Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse, som er lavet i et samarbejde med Tryg og Nabohjælp.
-Det værste, der kan ske for en tyv, er at blive opdaget. Derfor er det mest effektive våben mod indbrudstyvene at være synlig på vejen. Man kan for eksempel aftale med naboerne, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen og samtidig gøre det til en hyggelig tur sammen. Derudover skal man fortælle sine naboer, når man er væk, så de kan holde ekstra øje med huset, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.
Hold fast i naboaktiviteterne, også i den mørke tid
Annonce
For at indbrudsforebyggelsen er effektiv, er det afgørende, at man gør mere end blot at sætte et klistermærke på døren og et Nabohjælp-skilt op på vejen.
Nabohjælp kræver en aktiv indsats, hvor man taler sammen og samarbejder om indbrudsforebyggelse i nabolaget, tilføjer hun.
Derfor er det vigtigt at holde fast i sine naborelationer og det gode nabosamarbejde, selvom den mørke tid og kulden ikke umiddelbart indbyder til at mødes i nabolaget.
De bedste råd til at undgå indbrud:
Vær synlig i nabolaget, og hils på dem du møder, også dem, du ikke kender.
Advar nabolaget om indbrud og indbrudsforsøg i Nabohjælps app.
Brug feriehjælpsfunktionen i Nabohjælps app, når huset skal være alene hjemme.
Sæt sensorstyret lys op udendørs.
Klip hækken til maks. 160 cm, så dine naboer kan se, hvis tyven er på spil.
Der sker flest indbrud i villaer i det mørke halvår, og de fleste indbrud sker midt på dagen, når folk er på arbejde.
Tyven kommer hyppigst ind gennem vinduer og terrassedøre Huse med sensorstyret lys er en effektiv måde at forebygge indbrud.
- Der er mange ting, man stadig kan lave med sine naboer på denne årstid, for eksempel at invitere naboerne til fælles julehygge. Jeg oplever, at det bliver nemmere at samarbejde om feriehjælp, når man prioriterer sociale aktiviteter med naboerne. Og så står man helt sikkert stærkere, den dag indbrudsbølgen rammer, siger Sara Lindholm, Naboven i Kullerup ved Ørbæk.
Nabohjælps-ambassadører styrker det lokale naboskab
Sara Lindholm er én af de knap 1.000 ambassadører, de såkaldte Nabovenner, som siden 2021 har gjort en stor indsats for at udbrede Nabohjælpen rundt omkring i de danske nabolag.
Udover at koordinere indsatsen i forhold til indbrudsforebyggelsen, er en meget vigtig del af deres rolle netop at styrke naboskabet der, hvor de bor.
Stigning i antal indbrud
På landsplan ser udviklingen i antal indbrud i fjerde kvartal således ud:
2021: 4424
2022: 4028
2023: 4428
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
- Nabovennerne har meldt sig til at gå forrest og aktivere nabohjælpen lokalt ved at sprede gode råd om indbrudsforebyggelse i deres nabolag og få naboerne til at samarbejde. Det er vigtigt for både samarbejdet og trygheden at have gode relationer. Derfor arbejder Nabovennerne for, at naboerne lærer hinanden bedre at kende. Det gør de rigtig godt – de tager fx initiativ til fælles julehygge og fredagsbarer i deres nabolag - og vi er taknemmelige for deres store indsats, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole