Kendisser dropper erstatningskrav mod Henrik Qvortrup
De 19 kendte danskere, der lagde sag an mod Henrik Qvortrup for ulovlig overvågning af deres brug af kreditkort i Se og Hør-sagen, har nu alle trukket sig fra søgsmålet. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
19 kendisser havde forlangt erstatning fra Henrik Qvortrup i Se og Hør-sag, men den sag droppes nu.
De 19 kendte danskere, der lagde sag an mod Henrik Qvortrup for ulovlig overvågning af deres brug af kreditkort i Se og Hør-sagen, har nu alle trukket sig fra søgsmålet.
Det oplyser advokat Brian Werner Larsen, der repræsenterer de kendte, til Ekstra Bladet.
- Det er nogle overvejelser, man har gjort i forhold til sagen, og der har man vurderet, at det var det bedste. I forhold til hvor de større krænkende handlinger er foregået, er det ikke i Qvortrups periode som chefredaktør. Derfor har man valgt, at han slipper, siger advokaten til avisen.
Hans klienter tæller blandt andre Mads Mikkelsen, Iben Hjejle og Casper Christensen.
Det betyder dog ikke, at Se og Hør-sagen er slut her. Der er stadig et sagsanlæg kørende mod de tre andre ansvarlige. Det drejer sig om Aller Medier, tys-tys kilden og Kim Hemmingsen.
Den store sag begyndte at rulle i 2014, da den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen udgav bogen "Livet, det forbandede".
I bogen blev det beskrevet, hvordan en kilde fodrede Se & Hør med oplysninger om kendte ud fra deres brug af kreditkort. Politiet valgte herefter at gå ind i sagen.
Det kostede tilbage i 2016 fængselsdomme til Henrik Qvortrup og Kim Hemmingsen samt to tidligere journalister på ugebladet.
Under sagen kom det frem, at der i alt blev hacket 906 oplysninger om kreditkorttransaktioner i perioden 24. juni 2008 til 31. december 2011.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker