Kgl. Teater aflyser efter arbejdsulykke
Det Kongelige Teater aflyser seks forestillinger af stykket Lulu efter en arbejdsulykke, hvor en ansat er kommet alvorligt til skade.
Ulykken er sket fredag eftermiddag i Skuespilhuset i København.
En scenevæg er væltet, og i den forbindelse er en medarbejder altså blevet kvæstet.
- Men vedkommende er ikke i livsfare, siger David Birch fra teatrets kommunikationsafdeling.
Umiddelbart ønsker teatret fredag aften ikke at oplyse nærmere om den ansatte. Heller ikke om, hvorvidt der er tale om en mand eller en kvinde. Men vedkommende behandles på hospitalet, lyder det.
Københavns Politi har tidligere fredag oplyst, at Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at få klarlagt de nærmere omstændigheder.
Som konsekvens af ulykken aflyses forestillingerne fra premieredatoen 11. september og til og med 18. september.
Samtidig er salget af billetter til senere forestillinger indstillet.
De mennesker, der har købt billet til Lulu, får direkte besked, oplyser Det Kongelige Teater.
Tragedien, der er skrevet af Frank Wedekind i 1894, instrueres af Katrine Wiedemann. I hovedrollen som den grænsesøgende Lulu ses det nyuddannede talent Danica Curcic.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker