Khader om Nybroe: Heldigt at det ikke var jihadister
Det kunne have haft katastrofale konsekvenser, hvis 40-årige Jeppe Nybroe var blevet bortført af en radikal islamistisk gruppe og ikke en kriminel bande, som det erfares.
Sådan lyder vurderingen fra mellemøsteksperten Naser Khader, der har indgående kendskab til Syrien og syriske forhold.
- Man kan sige, at ud fra det, vi får at vide, så er det heldigt for Jeppe (Nybroe, red.), at han har været taget til fange af en kriminel bande.
- Det kunne have nogle fatale konsekvenser, hvis det havde været grupper fra al-Qaeda, der havde taget ham til fange, siger Naser Khader til Ritzau.
De kriminelle bander har ét mål, og det er at få penge ud af det, forklarer Syrieneksperten.
- Hvis man skaffer de penge, som de kræver, så gør det det nemmere at få frigivet de bortførte. Og meget mere end hvis det havde været grupper fra al-Qaeda, understreger han.
Groft sagt er der i det mellemøstlige område to grupper, der tager folk som gidsler eller står bag bortførelser, lyder det fra Naser Khader.
- Enten er det jihadisterne (radikale islamister, red.), som gør det af ideologiske årsager og for at kunne udveksle fanger.
- De kan også finde på at gøre det for at beskytte deres baser, så sandsynligheden for, at man går efter deres baser, er mindre, siger han.
Derudover er der nye kriminelle bander, der er dukket op i Syrien det seneste halve års tid, forklarer Naser Khader.
- De bortfører folk, der har penge, eller som kan skaffe penge.
- Der er en hel del rige syrere, som er blevet bortført, og som er blevet udvekslet for penge. Samtidig har de også tilfangetaget udenlandske forretningsmænd, journalister og læger, siger han.
Jeppe Nybroe, der er journalist og tidligere nyhedsvært, havde inden fredagens frigivelse siddet som gidsel i Mellemøsten i flere uger.
Frigivelsen har familien til den løsladte bekræftet over for Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker