En 34-årig mand fra Herning-området kan blive på fri fod, mens han venter på en udlevering til Tyskland i en straffesag om 600 kilo af det euforiserende stof khat.
En dommer i Herning sagde tirsdag nej til anklagerens krav om varetægtsfængsling. Midtjyden tilkendegav over for dommeren, at han frivilligt vil indfinde sig til en kommende retssag i Hamburg. Desuden har han for nyligt fået fast bopæl, og dommeren fandt derfor ingen grund til en varetægtsfængsling, oplyser anklager Henrik Thuesen i Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden blev anholdt tilbage i december 2008. Han har erkendt sin medvirken til indsmugling af 613 kilo khat, der især bruges af somaliere.
Tyskerne har nu krævet manden udleveret som følge en arrestordre i EU-regi. Han risikerer en fængselsstraf, hvis han bliver dømt syd for grænsen. Herhjemme ville han stå til en straf på omkring seks måneders fængsel.
For halvandet år siden kørte den 34-årige og en anden mand galt i en varebil, da politiet havde indledt en jagt på dem.
I varerummet lå de mange kilo khat, som angiveligt var hentet i Holland, og som måske skulle til Danmark. Nu ser det ud til, at manden skal finde vej til Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde