Killinger efterladt i flyttekasse
Foto: Birgitta Andersen
Arkivfoto: Birgitta Andersen
Gennemtrængende piv fra en flyttekasse afslørede fire små forkomne kattekillinger, der kaldte på deres missemor.
Nogle gennemtrængende piv fra en flyttekasse ved containerne på Ringvejen 48 i Nakskov fik torsdag en forbipasserende til at kigge efter.
Flyttekassen var ikke fuld af skrald, men derimod af fire små forkomne kattekillinger, der kaldte på deres missemor.
- Nogen har bare sat dem af, så kulden eller sulten kunne gøre det af med dem. De er jo bare sat ud uden mad og drikke, men det er sådan nogle mennesker, der gør den slags, jo nok ligeglade med, siger en tydeligt forarget lokalformand for Dyrenes Beskyttelse, Bjarne Bundgaard.
Han har nu hentet kattekillingerne, som bliver kørt til Falsters Kattehjem, hvor de bliver adopteret til gode, trygge hjem, når de er gamle nok.
- Men de har lige fået øjne. Jeg vil tro, at de er lige omkring tre uger gamle. De er slet ikke gamle nok til at undvære deres mor. Det er de først, når de er 12 uger gamle.
Bjarne Bundgaard informerer desuden om, at sagen om kattekillingerne er en politisag. Det er blot en måneds tid siden, der var en identisk sag i Nykøbing, hvor en katteejer valgte at stille sit ansvar i form af fem små kattekillinger fra sig ved en skraldecontainer.
Og Bjarne Bundgaard håber ikke, at den slags dyremishandling er ved at blive en trend.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet