Kilovis af speed fremstillet i Nordjylland
Politiet har afsløret et illegalt laboratorium i Nordjylland, hvor der er fremstillet mange kilo amfetamin.
Indtil videre tror politiet, at der har været produceret cirka 45 kilo på stedet, men mængden er ikke endeligt fastlagt.
I forbindelse med sagen er fire mænd blevet fængslet. Det skete i et retsmøde i begyndelsen af oktober, men Nordjyllands Politi har besluttet først fredag at offentliggøre detaljer om sagen.
Tre af de sigtede i sagen er hollandske statsborgere, mens den sidste er dansker. De er i alderen fra 36 til 54 år. De fire nægter sig skyldige.
Den ulovlige fremstilling er sket et sted "i oplandet til Aalborg", oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Under efterforskningen samarbejder dansk politi med kolleger i Holland, og i Eindhoven er der gennemført en større aktion med anholdelser og ransagninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker