Når hammeren falder tredje gang, så skal det kunne mærkes. Så Østre Landsret har nu besluttet, at en kioskejer fra Nørrebro i København i to år ikke må drive virksomhed.
Selv om han både i 2005 og 2006 blev dømt for at have et lemfældigt forhold til den danske afgiftslovgivning, så var der stadig masser af ulovligheder på hylderne, da myndighederne kom på besøg i årene efter.
Ved en række kontrolbesøg var der hverken kvitteringer eller regnskab, der kunne bevise, at der var betalt afgifter for hundredvis af kilo chokolade eller en tilsvarende mængde mineralvand.
Det udløser en bøde på 105.000 kroner. Da sagen var for byretten, blev ejeren af kiosken på Nørrebrogade kun frakendt retten til at drive sin virksomhed i et år. Men landsretten mener altså, at han skal holde sig langt fra forretningen i to år.
Det hører til sjældenhederne, at handlende bliver frakendt retten til at drive erhverv.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker